I årevis har robotter i industrien automatiseret simpelt arbejde. Indtil videre har det ikke ført til større arbejdsløshed, men det vil ændre sig, er påstanden.
Den ekstra velstand vil derfor kun tilfalde få, ejerne og lederne af (store) virksomheder. I første omgang vil forskellen mellem rig og fattig derfor vokse yderligere. Først vil de lavtuddannede miste deres jobs, og der kommer ingen erstatninger for dem. I Holland vil de ende i arbejdsløshedsunderstøttelsen og socialhjælp. I andre lande som USA vil dette meget hurtigere føre til bitter fattigdom. Det er derfor ikke svært at forestille sig, at dette kan føre til enorm utilfredshed og måske endda revolutioner. Forhåbentlig er det kun en overgangsperiode, hvor politikere foretager justeringer, så alle kan drage fordel af øget velstand. Udformning og implementering af effektiv politik er afgørende for at forme denne overgang.
Men i sidste ende kan denne udvikling ikke stoppes, simpelthen fordi det er muligt, og fordi der kan opnås mange penge og magt med AI og robotisering.
Hvis også de højtuddannede i sidste ende tvinges til arbejdsløshed af kunstig intelligens, vil regeringen være tvunget til at gribe ind. Dette kan ske ved at omfordele velstanden mellem de (på det tidspunkt) superrige og de arbejdsløse. Da den nationale regering ikke længere vil have tilstrækkelig indflydelse på multinationale selskaber, kræver dette samarbejde. Lad os antage det positive, og at man formår at opnå dette i sidste ende. Vi vil da leve med stor frihed, fritid og velstand, indtil det øjeblik hvor det sidste job er erstattet af smartere robotter. På det tidspunkt eller lige før forsvinder økonomien, som vi kender den, og alt bliver gratis. Robotter vil nemlig producere alt, inklusive udvinding af råstoffer, og da de ikke kræver modydelse, gør de det gratis, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Priserne på produkter og tjenester vil derfor falde mere og mere, indtil de til sidst er nul.
Økonomien er forsvundet, det giver ikke længere mening at være rig, for alt er gratis.
Vil der opstå en skyggeøkonomi, som den der eksisterer mellem under- og oververdenen nu, eller vil vi forsøge at differentiere os på andre måder? Lige nu ved jeg det ikke, men hvad jeg ved er, at ovenstående scenarie er realistisk, og at vi skal være forberedt på både perioden mellem nu og økonomiens forsvinden samt perioden derefter.
Men hvis vi håndterer det korrekt, kan vi netop opnå det, vi altid har ønsket. Mere fritid og nok indkomst til at leve et godt og meningsfuldt liv. Den tanke finder jeg værd at fortsætte med at investere i innovation for.