AI en economie

Robotikkens indvirkning på økonomien.

I årevis har robotter i industrien sørget for, at simpelt arbejde kan automatiseres. Indtil nu har det ikke ført til større arbejdsløshed, men det vil ændre sig, er påstanden.

Den ekstra velstand vil derfor ende hos nogle få, ejerne og lederne af (store) virksomheder. I første omgang vil forskellen mellem rig og fattig altså øges yderligere. Først vil de lavtuddannede miste deres job, og der vil ikke komme erstatninger for dem. I Holland vil de ende i sikkerhedsnettet for arbejdsløshedsloven og kontanthjælp. I andre lande som USA vil dette meget hurtigere føre til bitter fattigdom. Det er derfor ikke svært at forestille sig, at dette kan føre til stor utilfredshed og måske endda til revolutioner. Forhåbentlig er det kun en overgangsperiode, hvor beslutningstagere laver justeringer, så alle kan nyde godt af øget velstand. At udforme og gennemføre effektiv politik er afgørende for at forme denne overgang.

Men i sidste ende kan denne udvikling ikke stoppes, simpelthen fordi det kan lade sig gøre, og fordi der kan opnås meget penge og magt med AI og robotisering.

Omfordeling af velstand

Hvis også højtuddannede til sidst bliver tvunget ud i arbejdsløshed af kunstig intelligens, vil regeringen være nødt til at gribe ind. Det kan ske ved at omfordele velstanden mellem (på det tidspunkt) superrige og arbejdsløse. Da den nationale regering ikke længere vil have tilstrækkelig indflydelse på multinationale selskaber, kræver det samarbejde. Lad os antage det positive og at man til sidst får det til at lykkes. Vi vil så leve med meget frihed, fritid og velstand indtil det tidspunkt, hvor det sidste job er erstattet af klogere robotter. På det tidspunkt eller lige før forsvinder økonomien, som vi kender den, og alt bliver gratis. Robotter laver nemlig alt, inklusive udvinding af råstoffer, og fordi de ikke kræver noget til gengæld, gør de det gratis, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Priserne på produkter og tjenester falder derfor mere og mere, indtil de til sidst er nul.

Og så?

Økonomien er forsvundet, det giver ikke længere mening at være rig, for alt er gratis.

Opstår der så en skyggeøkonomi, som der også findes nu mellem underverden og oververden, eller vil vi prøve at skille os ud på andre måder? Lige nu ved jeg det ikke, men det jeg ved, er, at ovenstående scenarie er realistisk, og at vi både skal være forberedte på perioden mellem nu og økonomiens forsvinden samt perioden derefter.

Men hvis vi håndterer det godt, kan vi netop opnå det, vi altid har ønsket: Mere fritid og nok indkomst til at leve et godt og lykkeligt liv. Den tanke synes jeg derfor er værd at fortsætte med at investere i innovation for.

Gerard

Gerard

Gerard er aktiv som AI-konsulent og leder. Med stor erfaring fra store organisationer kan han meget hurtigt afdække et problem og arbejde hen imod en løsning. Kombineret med en økonomisk baggrund sikrer han forretningsmæssigt ansvarlige valg.

AIR (Artificial Intelligence Robot)