Robotikkens indvirkning på økonomien.

I årtier har robotter i industrien muliggjort automatisering af simpelt arbejde. Indtil nu har det ikke medført højere arbejdsløshed, men påstanden er, at det vil ændre sig.

Den ekstra velstand vil derfor tilgå få, ejerne og lederne af (store) virksomheder. I første omgang vil forskellen mellem rig og fattig således øges. Først mister de lavtuddannede deres job, og der kommer heller ingen erstatninger. I Holland vil de ende i sikkerhedsnettet i arbejdsløshedslovgivningen og kontanthjælpen. I andre lande som USA vil det langt hurtigere føre til bitter fattigdom. Det er derfor ikke svært at forestille sig, at dette kan skabe enorm utilfredshed og måske endda revolutioner. Forhåbentlig er det kun en overgangsperiode, hvor beslutningstagere gennemfører tilpasninger, så alle kan nyde godt af øget velstand. Udformning og gennemførelse af effektiv politik er afgørende for at forme denne transition.

Men i sidste ende kan denne udvikling ikke stoppes, ganske enkelt fordi det er muligt, og fordi der kan opnås store penge og magt gennem AI og robotisering.

Omfordeling af velstand

Hvis også de højtuddannede til sidst tvangsarbejdsløsgøres af kunstig intelligens, vil staten være nødsaget til at gribe ind. Det kan ske ved at omfordele velstanden mellem (på det tidspunkt) superrige og de arbejdsløse. Da den nationale regering ikke længere vil have tilstrækkelig indflydelse på multinationale selskaber, kræver det samarbejde. Lad os antage det positive og at man til sidst får det på plads. Vi lever så med meget frihed, fritid og velstand, indtil det øjeblik, hvor det sidste job er erstattet af klogere robotter. På det tidspunkt eller lige før forsvinder økonomien, som vi kender den, og alt bliver gratis. Robotter fremstiller nemlig alt, inklusive udvinding af råstoffer, og fordi de ikke kræver modydelser, gør de det uden omkostninger, 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Priserne på produkter og tjenester falder derfor mere og mere, indtil de i sidste ende er nul.

Og så?

Økonomien er forsvundet; det at være rig giver ikke længere mening, fordi alt er gratis.

Opstår der så en skyggeøkonomi, som den mellem under- og oververdenen, eller prøver vi at skille os ud på andre måder? Det ved jeg ikke i øjeblikket; det jeg dog ved, er, at det ovenstående scenarie er realistisk, og at vi både skal være forberedte på perioden mellem nu og økonomiens forsvinden og på perioden derefter.

Men hvis vi håndterer det godt, kan vi netop opnå det, vi altid har ønsket: Mere fritid og en tilstrækkelig indkomst til at leve et godt og værdigt liv. Den tanke synes jeg derfor er værd at fortsætte med at investere i innovation for.

For nylig gav Economou sin opfattelse af, hvad der må og også vil ske, når AI på mange områder er mere effektiv end mennesker.